mandag, april 06, 2009

Hvirvelstrøm...

... er færdig!

Èn af de modeller som gør sig bedst med fyld i, men ingen fotograf i nærheden lige nu. Jeg er super tilfreds.

FAKTA:
Design: Hvirvelstrøm fra Anette Danielsens bog - "Strik naturligvis".
Garn og pinde: Højlandsgarn - farven Marlin. Brugt lige godt 200 gram. Strikket på pinde nr. 3

En hvirvel er også hva' jeg har været i dag. Her og der og allevegne. Startede dagen med at løbe 4 km - UDEN EN ENESTE GÅPAUSE! Kan man mærke følelsen af sejr her gennem skærmen? Super godt tilfreds og har klappet mig selv på skulderen... *S*

Hjem til morgenmad sammen med Mathias. Ældste knægten blev i sengen - påskeferie for ham var vist ikke noget med tidlig morgenmad. Bagefter hoppede jeg i gummistøvler (var stadig i løbebukser) og gammel fleecetrøje og så ned i pæonbedet med saks, kultivator og gummibaljen til ukrudt. En lille time senere var jeg at finde under bruseren. Lidt senere kunne jeg ses med støvsugeren rundt omkring i huset og lidt senere igen på vej på cykel for at handle ind til aftensmaden.

Nu er der spist frokost og i ovnen står der en banankage som skal nydes til kaffen på terrassen. Den skal nydes sammen med hele familien, for ældste knægten ER stået op, Mathias elsker banankage og manden er på vej hjem fra arbejde - nu har han nemlig også påskeferie. Solen skinner - lige nu er livet bare herligt.

16 kommentarer:

  1. Floooooot hvirvelstrøm!
    Og floooooot løberesultat! Jeg er LIGE begyndt, har gået/løbet to ture i sidste uge, og er helt pinligt berørt over kun at klare at løbe omkring 1 minut ad gangen, inden jeg skal gå...*prust støn*...men heldigvisb kan jeg se på begynderprogrammer på Nettet, at det er fit nok at gøre det på den måde. :o)

    SvarSlet
  2. Hej Bettina og tak. :-)
    Indrømmer gerne at jeg nærmest stadig er helt "høj" af mit resultat i dag. Jeg er igang med min 5. uge - lå stille en uges tid fordi jeg havde vreden min ankel, så jeg synes selv det er gået rimelig hurtigt. De første 2 uger løb/gik jeg 2 min på skift og i 3 km. De næste 2 uger var det 1 minut gang og 2 min løb på skift og så i 3,5 km. I dag skulle jeg løbe 4 km og holde så få 1-minuts pauser som muligt og jeg klarede det altså uden at holde en eneste. Konditionsmæssigt kunne jeg godt ha' løbet længere, men mine lægmuskler var ved at være trætte, så det var fint nok at jeg ikke skulle løbe længere. Så bare klø på med løberiet!

    SvarSlet
  3. Feeeed hvirvelstrøm. Sikken en energi, man bliver høj af adrenalin.

    Ah løbe, jeg burde se og komme igang. Måske en tur, når manden kommer hjem iaften.

    SvarSlet
  4. Tillykke med Hvirvelstrømmen - den er skøn!
    Og sikke en energi, der drøner ud af skærmen! Herligt!
    Knus,
    Britt
    ...der også lige har bagt banankage med marcipan i....muuuummmmsss....

    SvarSlet
  5. Tak skal i ha' Ulla og Britt.
    Der er spist af banankagen og roen er ved at falde over mig - nu skal der strikkes lidt.

    God løbetur til dig Ulla, hvis du kommer afsted. :-)

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare blevet flot, din cardigan.
    Når jeg læser om dine løbeture, og at det stadig er rimeligt nyt, ja så fatter jeg altså ikke, hvad det er der gør, at jeg ikke er kommet igang :-)
    Sikke en energi du har, den kunne jeg godt bruge lidt af :-)

    SvarSlet
  7. WOW, hvor er du bare sej ;)
    En hvirvelstrøm til en hvrvelstrøm, det passer vist som fod i hose.
    Du gav mig vist lige sparker til at få lavet min, når min kjole er færdig, TAK.
    Kan i have en god Påske, vi Snarkes ved ;)
    Knus Yt.

    SvarSlet
  8. Anonym7:29 PM

    hvor er den skøn, din hvirvelstrøm... Glæder mig rigtig til at se den på (hvis vi altså er så heldige) ;)
    Du giver mig lysten til at strikke min egen færdig (selvom der godt nok er lang vej endnu)

    Kh Karen S

    SvarSlet
  9. Anonym8:18 AM

    HVor er den dog flot din hvirvelstrøm...den bog indeholder så mange smukke modeller...i aften starter jeg på Sommerfugl, dog i andre farver end i bogen.

    SvarSlet
  10. Anonym11:22 AM

    Sikke en lækker trøje - jeg bliver mere og mere glad for at jeg har sat den bog på min ønskeliste... og hvis jeg ikke får den må det jo blive min gave til mig selv ;-)
    Det er så sejt med dit løberi - bliv endelig ved :-)

    SvarSlet
  11. Hvor er det en skøn model og som passer fantastisk til den cyklende mor :-)

    SvarSlet
  12. Wauw - hvor blev den skøn. Det ser super godt ud med den mørke kant på ærmerne :-) Godt gået.... og ikke mindst løbet :-)

    SvarSlet
  13. Anonym1:16 PM

    hej Jane.

    Savner dig. har du lukket din blog, eller har du bare travlt med andet.

    De bedste hilsner
    mona

    SvarSlet
  14. Hej Jane
    Er du helt holdt op med at blogge eller endnu værre holdt op med at strikke??

    Savner din dejlige blog så forfærdeligt :-/

    Håber du har det godt :-)

    SvarSlet
  15. Anonym11:06 AM

    Goddag *sms*

    Nu er jeg lige kommet dumpene forbi dig tænkte lige på om du ikke havde lyst til at få en plads på min side under link hvis du linker mig får du en plads hos mig (: Tænkte osse lige på noget andet har noget der hedder på besøg du kan læse mere her http://dytbat.wordpress.com/pa-besog/ Håber du har lyst til at være en af dem... Håber at høre fra dig på min blogger måtte jo lave ny pga ham jeg havde hos snakket jeg ikke med mere og endt med at han bare lukket den ned uden jeg fik det at vide så håber du kan lide min blogger nu jeg kun har været igang i en halv uge ca... (: Forsæt god dag...

    Hvis du vil svare ville jeg blive glad hvis du gjorde det via min blog (:

    Mange knuser fra Dytbat/Lise

    SvarSlet